lørdag den 29. december 2007

Del dine billeder fra Julen.....eksempel 1

Som overskriften til dette indlæg antyder, så har du flere måder, du kan dele dine julebilleder på til familie og venner.
I dette eksempel vil jeg endnu engang bruge min blog. Dog kan du sagtens dele dine videoklip og billeder uden at oprette en blog, men det ser du mere om i senere indlæg.

Som du kan se i videoklippet nedenunder, så har jeg peppet billedefremvisningen op ved at lave en billedehistorie med gratisprogrammet Photo Story 3 - har du det ikke allerede installeret, så kan du downloade det her.
Photo Story 3 er et fantastisk lille program, der er meget nemt at anvende. De "små film" - billedehistorier/videofortællinger er rigtig indbydende og selv de yngste børn og mindst computer erfarne lærere ;-) kan så let som ingenting producere en fortælling. Det eneste du skal gøre er at:



  1. tilføje de billeder du vil have med
  2. vælge noget baggrundsmusik
  3. gemme projektet
  4. Uploade det til bloggen

Se dette videoklip der viser, hvor nemt det er.

Lær IT.dk kan du se en videotitel der trin for trin guider dig gennem Photo Storys funktioner.

Når jeg på min blog vælger at indsætte et videoklip, så uploades og hostes det på Google video, men folk kan kun finde klippet her på min blog - de kan ikke søge sig frem til det på Google video. Google video er også en af de tjenester som Google kontoen giver adgang til - gratis adgang.

Nedenstående klip kan også deles på andre måder - faktisk er der nok af muligheder, men det hører du mere om i et andet indlæg.




torsdag den 27. december 2007

Del dine videooptagelser fra julen

Juleferien er over os, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at lægge dette lille uformelle videoindslag op på min blog.

Der er jo sket ting og sager på nettet de seneste par år. I dag er det ikke noget problem at lægge video på internettet og dele det den vej over, og det vil jeg prøve at give et eksempel på her. Som I kan se herunder, så har jeg indsat et videoklip her på min blog, der viser min søn og 2 venners modige leg med en af julegaverne - et mountainboard - som er en mellemting mellem et snowboard og et skateboard.

Drengenes sjove dag kan deres forældre nu få et indblik i vha internettet. De skal bare kende min blogadresse, så har de adgang til videoen.

Videoen er lavet med Movie Maker 2 og lagt herind i Blogger fuldstændig gratis og meget nemt. Du skal bare:

  1. Opret en googlekonto - gratis
  2. Opret din blog - gratis
  3. Tilføj et indlæg og klik her på at indsætte et videoklip som du har liggende på din computer. Videoklippet har du lavet i fx MovieMaker eller PhotoStory (begge programmer gratis)

Hvis du vil lære, hvordan du laver film i Movie Maker og Photostory, så har vi på Lær IT.dk - www.laerit.dk - en videovejledning der trin for trin guider dig gennem begge titler - lige fra hvordan du henter dine optagelser ind fra dit camera - hvordan du redigerer og gemmer i et format der kan uploades til fx din blog eller på YouTube.com.

Skriv endelig hvis du vil have hjælp til at udgive dine egne juleoptagelser.

tirsdag den 25. december 2007

Min nye blog....

Så starter jeg op her på min nye blog. Jeg har besluttet mig til at kaste mig over værktøjet Blogger.com og udforske de muligheder jeg har her.
Her vil jeg blogge om hvad der sker på Lær IT.dk, men jeg vil også komme ind på andre ting der optager mig - primært på ITområdet...........her tænker jeg fx på alle de interessante web 2.0 tjenester, som giver dig mulighed for at distribuere og dele indhold på nettet - helt gratis.

Glædelig Jul og godt Nytår !