torsdag den 31. januar 2008

Prøv LærITs "Google maps legeplads"

LærIT inviterer dig med som deltager på et fælles verdenskort. Klik på linket under billedet og indsæt noget indhold....det kan være tekst, billeder, lyd eller video. Det er en legeplads, så bare leg løs! Det er helt uforpligtende.


Vis stort kort

http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&ll=55.869147,11.228027&spn=5.897014,14.80957&z=6&om=0&msid=116232597550155550640.000444fffb0264a40d62f

(Er du i tvivl om, hvad dette drejer sig om, så se videotitlen om videndelingsmuligheden med Google Maps)

onsdag den 30. januar 2008

"Google Maps - en Workshop" udkommer snart!


Introduktionen til videotitlen: "Google maps - en workshop" er uploadet. Se hvad der venter dig. Klik på billedet.

Titlen forventes helt færdig fredag d. 8 februar.


mandag den 28. januar 2008

Google Earth - det er for sejt!

I løbet af foråret udkommer videotitlen: Google Earth i skolen.

Google Earth er et rigtig WOWprogram. Jeg vil trin for trin vise dig programmets muligheder og komme med eksempler på, hvordan det kan bruges i skolen. Glæd dig!

Du ser blandt andet, hvordan du laver sådan en "lækker" film, som du kan se herunder.

Se denne smagsprøve - den giver et godt indtryk af, hvad der venter dig. (der er lyd på)

onsdag den 9. januar 2008

Test dig selv med "hands on opgaver"

Fremover vil vi til udvalgte videotitler tilknytte en fil, som giver dig mulighed for at teste dig selv.
Den første fil er nu udarbejdet og passer til afsnittet om Dit personlige lærerintra fra videotitlen Værktøjer i LærerIntra.
Meningen er, at når du har set videoerne i afsnittet, så klikker du nederst på linket med det røde flueben.
Du downloader filen. Den fylder ca. 11 mb. Du klikker kør og så åbner testen op og du følger bare anvisningerne. Der er lyd på, så husk at tænd for dine højtalere eller brug dit headset. Testen består af en række opgaver, som gennemgår meget af det, du har lært om i videoerne - så nu er det bare spændende, om du kan huske det hele. Vi vil til en start udarbejde disse "hands on opgaver" til hvert enkelt afsnit i videotitlen Værktøjer i LærerIntra.
God fornøjelse!

tirsdag den 8. januar 2008

Del dine billeder fra julen - eksempel 2

I et tidligere indlæg her i bloggen (del dine billeder fra julen - eksempel 1) gennemgik jeg, hvordan du kunne lave en indbydende billedhistorie med gratisprogrammet Photo Story 3 og lægge det op på din blog. Men du behøver ikke nødvendigvis at oprette en blog for at vise familie og venner dine billeder, der er også andre muligheder. Faktisk er der rigtig mange muligheder, og det skyldes i høj grad disse web 2.0 tider, hvor Internettet flyder med webapplikationer, hvor du selv kan deltage og bidrage med indhold - og for det meste vel at mærke helt gratis. Selvfølgelig er der måske en lille reklame hist og her, der financierer projekterne, men jeg er en af dem, der er vokset op i en tidsalder, hvor jeg ligesom er blevet resistent overfor reklamer - de er der bare -og kan man leve med dem, så har man altså rigtig mange gratis muligheder i dag.

I dette indlæg vil jeg tage udgangspunkt i en anden applikation, hvor du nemt kan arkivere dine digitale billeder og vise dem frem til familie og venner v.h.a et webalbum. Vi bliver dog i Googlefamilien, for programmet jeg vil bruge hedder Picasa2 - endnu et Googleprogram.

Picasa 2 er på en måde lidt gammeldags, for det kræver faktisk en installation på computeren - i modsætning til en masse andre webbaserede tjenester, men programmet er gratis og kan bruges til mange formål. Blandt andet er Picasa blændende til at få kontrol over og organisere alle dine digitale billeder på din harddisk - men programmet kan altså også hjælpe dig med at dele dine billeder med andre v.h.a et webalbum og det er til dette formål jeg skal bruge programmet.